Nogle af disse tilflyttere var såkaldte ”hippier”, unge idealistiske mennesker, som ønskede at udleve en drøm om det enkle, det nære, og det selvforsynende liv på landet.
I 1960’erne og 70’erne undergik det traditionelle landbosamfund store forandringer. Mekaniseringen overlødiggjorde i stadig stigende grad de mange arbejdspladser, der tidligere havde været i landbruget, og mange flyttede i disse år fra landet til byerne. Til gengæld var der også en bevægelse den anden vej – fra byen og ud på landet. Nogle af disse tilflyttere var såkaldte ”hippier”, unge idealistiske mennesker, som ønskede at udleve en drøm om det enkle, det nære, og det selvforsynende liv på landet.
Møn var et af de steder i landet, som netop tiltrak en del hippier. Her var der nemlig billige ejendomme at købe, typisk små husmandssteder, som ikke længere var rentable. Samtidig lå Møn ikke langt fra København, så kontakten til venner og miljøer kunne bibeholdes, selvom man flyttede på landet. Nogle af hippierne slog sig ned som par på nedlagte husmandssteder, mens andre boede i kollektiver eller i bofællesskaber.
På Møn kunne man udleve drømmen om at dyrke sin egen jord, have et mindre dyrehold og langt hen ad vejen være selvforsynende. På den måde havde man rigtig meget til fælles med landbobefolkningen, som boede der i forvejen, men så alligevel ikke. Det kan ofte være svært at komme som tilflytter til et øsamfund, og særligt at falde til i et landbosamfund, men i dette tilfælde var modsætningerne dog særlig store.
Mange af hippierne kom ikke blot udefra men fra Københavnsområdet, og de relaterede stadig i høj grad til miljøer og venner i hovedstaden. Mange af dem var relativt højtudannede, og derudover havde de nogle helt andre idealer og politiske overbevisninger end deres naboer. De klædte sig bevist anderledes, ”flippet”, og i genbrugstøj, ønskede ikke at indrette sig traditionelt med pæne møbler og en præsentabel have, og de opdragede også deres børn anderledes. Og så ville de også dyrke jorden på en anden måde, da afgrøderne skulle være økologiske eller biodynamiske.
Nogle steder indrettede man store køkkenhaver med blot en enkelt slags grøntsager, som man så dyrkede i fællesskab. Ofte havde hippierne kun ringe praktisk erfaring med landbrug, da de slog sig ned, så de blev nemt til grin, når de gjorde fejltagelser, og kløften mellem dem og den øvrige landbefolkning var dyb.
Udover at forsøge at være så selvforsynende som muligt producerede hippierne også en række varer, som de solgte som supplement til husholdningen. Det var udover landbrugsprodukter, ting som keramik, lys, lædervarer og vævede tæpper, eller de istandsatte brugte møbler.
Butikken ”Land og By” på Storegade i Stege blev dannet af en gruppe hippiefamilier, som drev den på fællesskabsbasis. Den fungerede både som butik og som samlingssted. I butikken var det muligt for tilflytterne at få nogle af de mere alternative varer, som dengang slet ikke fandtes i de almindelige butikker, som eksotiske krydderier, brune ris, specielle frøsorter og meget mere. Derudover udsprang også kurser, musikarrangementer, teater og meget mere af det kreative fællesskab omkring butikken. Derudover etablerede ”Land og By” også et eget forlag med inspiration og rådgivningsmateriale om det alternative liv på landet.