Helles Have

Dejlig hjemmelavet mad, kaffe og kage m.m.

Velkommen i Helles Have. Her er plads til hygge i landlige omgivelser. Der er åbent i gårdcaféen i sommerhalvåret. Find din egen yndlingsplads i den store have med udsigt til Stege Nor. Hyg dig med en god kop kaffe og hjemmelavet kage under de gamle frugttræer eller ved de blomstrende buske og klukkende høns. I kan også sidde indenfor i den gamle staldbygning, som er ombygget til en lille hyggelig gårdcafé.

Helle serverer smørrebrød og panini lavet af hjemmebagt surdejsbrød, kaffe, te, hjemmelavet saft og kage – og ikke mindst den populære is lavet af sæsonens bær. Alt er hjemmelavet og du skal gerne mærke, at her betyder kvalitet noget! Både hvad angår maden, men også selve caféen, gårdspladsen og haven, hvor man har gjort sig umage med  at skabe hygge og plads til afslapning med gode venner og familien.

Klintevej 42
Stege 4780 DK
Vis vej
Maj til septemeber